Klemt inde mellem tre store sommerhusbyer ligger Øer-området som en grøn plet natur på Hasnæs ved Ebeltoft, hvor ralgravning har efterladt et varieret landskab med sjældne planter og et spændende dyreliv.

   Men der er stærke kræfter i gang for at få bygget flere sommerhuse i området. Derfor er der risiko for, at spekulation i jord og sommerhuse skal ødelægge en af de sidste stumper natur, der er tilbage omkring Ebeltoft.

- Vi begyndte at købejord op i 1972 for at bevare dansk natur på danske hænder, siger fabrikant Poul Allentoft, medejer af konsortiet I/S Øer-Strand, som i dag ejer en tredjedel af Øer-området.

   Men lige siden konsortiets første jordkøb har Allentoft og hans kompagnoner forsøgt at udstykke området til sommerhuse. De er stødt på vanskeligheder med deres udstykningsplaner, for Øer-området ligger i landzone, hvor der ikke kan bygges sommerhuse.

Ebeltoft kommune er dog positivt indstillet overfor planerne om et feriecenter i Øer. Og jorden bliver ikke mindre værd af at ligge, for gives der tilladelse til byggeriet, er der en gevinst på flere millioner kroner at hente for I/S Øer-Strand.

Rigt fugleliv

Øer-området rummer betydelige naturværdier.

Der er et rigt og varieret fugleliv, og blandt insekter og flora er  der mange spændende arter.

   Især er fuglelivet godt kendt. Lærerstuderende Jørgen Laursen. Åbyhøj.

som er en både ivrig og dygtig amatørornitolog, har undersøgt området siden 1970. Efter talrige besøg og på grundlag af omhyggelige optællinger kan Jørgen Laursen påvise, at Øer området rummer en stor fuglebestand.

- De mange små og større vandhuller som findes i Øer-området, er i dag yngleplads for toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker og lille lappedykker, for ænder, blishøns, rørhøns og en lang række småfugle, som er bundet til fugtige levesteder, siger Jørgen Laursen. - Ødelægges vandhullerne, så må disse fugle forsvinde. Der er også en god bestand af fasaner og på de sandede marker yngler stor præstekrave, strandskade, vibe og stenpikker.

   I området yngler der også to sjældne fuglearter. Det drejer sig om den lille præstekrave, som har en samlet bestand i Danmark på blot 150 par, hvoraf de 60 par yngler i Jylland. Og så er der den meget sjældne markpiber, som højst findes i 50 par i hele landet.

- Begge disse fugle kræver store åbne sandflader afvekslende med fugtige lavninger og vandhuller for at kunne trives. Disse krav tilfredsstiller Øer-området, fortæller Jørgen Laursen, men ændres landskabet for meget, så må begge arter forsvinde.

Vigtig rasteplads for trækfugle

Om efteråret gæster mange trækfugle Øer-området. Fuglene følger Djurslands østkyst mod syd til Øer, hvor de ofte raster, før de flyver videre over det åbne vand. Store mængder småfugle hviler ud i krattene omkring vandhullerne, og der finder de også deres føde. Rastende vadefugle slår sig ned på strandengene eller ved søerne.

Det drejer sig om et stort antal forskellige arter.

   Også rovfugle trækker over Øer, og nogle raster i længere tid. Både fiskeørn og havørn er set som gæster.

   Seks kilometer mod øst - ude i Kattegat - ligger øen Hjelm, som sammen med Øer-området udgør en oase for trækfugle i et landskab, der ellers er præget af sommerhuse og landbrug.

Mens Hjelm især huser store antal trækfugle om foråret, så er Øer-området af størst betydning om efteråret.

Således supplerer de to lokaliteter hinanden som støttepunkter for fugletrækket over Djursland.

Levested for mange slags insekter

Også entomologer, der interesserer sig for insekter, vurderer Øer-området højt. Cand. scient. Ebbe Schmidt Nielsen fra Zoologisk Museum ved Københavns Universitet siger, at man allerede flere gange har peget på de store entomologiske interesser i Øer.

- Det er de meget afvekslende naturforhold, som skaber levesteder for mange slags insekter, siger Ebbe Schmidt Nielsen. - Øer-området rummer tørre marker. skrænter. strandvolde, strandenge og vandhuller med pilekrat. Derfor findes der et rigt insektliv.

Vi ved, at der i området lever mindst to meget sjældne sommerfugle, som formodentlig har deres eneste danske ynglelokalitet her. Det drejer sig om halvmøllet Evergestis fumentalis og måleren Lithostege farinata, som begge lever på korsblomstrede planter ved grusgravninger.

   Ebbe Schmidt Nielsen er også medlem af Entomologisk Forenings fredningsudvalg, og han fortæller, at foreningen ved flere lejligheder har påpeget, at det ofte er mere værdifuldt for flora og fauna, at gamle grusgravningsområder får lov at ligge hen i stedet for at de planeres og retableres.

Det vil være stærkt ødelæggende for det rige insektliv i Øer, hvis området jævnes og udlægges til sommerhusbebyggelse.

Land skabt efter istiden

  Øer-områdets historie begynder efter sidste istid for 12.000 år siden. Da isen trak sig tilbage, havde den i en periode en lokal stilstandslinje ved sydspidsen af Ebeltoft-halvøen. Langs denne linje blev vældige jordmasser presset sammen, og de skabte det stærkt bakkede landskab med de stejle skrænter, som man i dag ser lige nord for Øer-området.

   Efter istiden dækkede Litorina-havet det nuværende Øer-område, og kysten gik langs skrænterne nord for området.  Efterhånden som havet sank, blev der aflejret grus og sten i et stort system af strandvolde, og Øer voksede langsomt frem af havet som marint forland.

   Samtidig med at Øer-området blev land, afsnøredes en lagunesø i den nordlige del af området. Den blev til Vestensø, som fik sit afløb til havet ved Rane Ladegårds senere voldsted.

   Aflejringen af sten og grus, som begyndte i Litorina-tiden, fortsætter den dag i dag. Havet nedbryder langsomt Østdjurslands kyster, og materialerne vandrer mod syd for at aflejres ved Gåsehage på Øer-områdets sydkyst.

De ældste spor af mennesker

  Ved Elsegårde ligger en sammenfaldet runddysse fra den yngre stenalder, og det er vort ældste spor af fortidens mennesker i Øer. Fra bronzealderen har vi seks små gravhøje ved Sværthøje, som er naturfredet. Der er ingen minder fra jernalderen og vi skal helt op til middelalderen for at finde de næste spor.

   I 1381 gav kong Erik Menved købstadsprivilegier til Ebeltoft by, som tak for borgernes indsats mod sørøvernes hærgen i farvandet mellem Hjelm og Djursland. Med i privilegierne hørte fri græsning på jord omkring byen, og til disse arealer hørte også dele af Øer.

  Fra middelalderen og op til 1800-tallet har området sandsynligvis været anvendt til græsning for kvæg.

Første indgreb i landskabet

  Landsbyen Øerne er først opstået i 1800-tallet som resultat af udskiftningen, hvor landsbyernes store jordfællesskab blev udlagt til små selvstændige landbrug. I 1861 lå der fem gårde eller husmandsbrug i Øerne, og hen mod slutningen af århundredet blev der bygget to gårde ved den netop tørlagte Vestensø. Afvandingen og opdyrkningen af Vestensø var det første større indgreb i områdets natur.

   I forrige århundrede lå en del af Øer-området som lynghede. Den udtørrede Vestensø blev til fugtige enge, som sammen med størstedelen af de øvrige arealer blev anvendt tit græsning. Udbyttet af dyrkning på den sandede jord må have været ringe i sammenligning med den fede morænejord nord for området.

   I begyndelsen af vort århundrede er der bygget flere huse langs Vestensøs østside og langs vejen mod nord om den tidligere sø, men indtil 1950'erne er der udelukkende bygget landbrugsejendomme.

Ralgravning i 40 år

  I 1935 tegnede Århus Sten- og Gruskompagni de første kontrakter med lodsejere i Øer, og man begyndte at grave ral. Der blev bygget et stort ralværk, hvor gruset blev sorteret, og en tovbane transporterede det ud til havet, hvor store skibe sejlede gruset bort. Lastbiler har senere afløst tovbanen.

   I november 1974 stoppede kompagniet ralgravningen. Af de 150 ha, hvorpå der er kontrakt om gravning, mangler dog stadig 35 ha at blive udgravet. I de 40 år, som ralgravningen har foregået, er der gravet mere end 2,3 millioner kubikmeter ral i Øer, og det har skabt et spændende og afvekslende landskab med et værdifuldt dyreliv.

   Kompagniets gravekontrakter med de enkelte lodsejere løber til år 2033, men efter den nye råstoflov skal de dog fornys i 1988. Indtil da disponerer Århus Sten- og Gruskompagni stadig over en stor del af området.

Ledige sommerhusgrunde i området

  I de sidste 25 år er der bygget et meget stort antal sommerhuse i Øer-området.

  Sammenlagt dækker sommerhusområderne i dag 160 ha med plads til 780 huse. Men i øjeblikket er der kun bygget ca. 450. Der findes altså stadig ca. 330 ubebyggede sommerhusgrunde, og heraf ejer Ebeltoft kommune 32 grunde.

   Sommerhusene fordeler sig med ca. 240 huse i den nordlige del, ca. 85 huse i den sydlige og ca. 125 i den østlige del. Især i den nordlige del er der stadig mange ubebyggede grunde, mens det østlige område er næsten fuldt udbygget.

   Regner man med fire personer i hvert sommerhus, så opholder der sig omkring 1800 mennesker i området om sommeren. Alle disse mennesker har et ønske om at bruge de to gode badestrande, som tilsammen er blot fem kilometer lange. Hertil kommer mange endags-turister og campister, der også ønsker at bruge stranden og den øvrige natur.

Omfattende jordopkøb i Øer

  I de sidste ti år er der sket systematiske opkøb af jord i Øer-området. Det private konsortium, I/S Øer-Strand, som ejes af fabrikant Poul Allentoft, revisor Jeppe Hansen og ejendomsmægler Leon Therkildsen, Dråby, har købt omkring en tredjedel af området for 952.000 kr.

   Andre pengestærke privatpersoner og selskaber har også opkøbt store stykker jord for at tjene penge på udstykning til sommerhuse, mens 30 parceller i området er spredt på lokale lodsejeres hænder. Ejerforholdene til jorden i Øer er derfor meget komplicerede.

Spekulation i naturen

  Interessen hos de pengestærke personer for at købe jord i Øer-området skyldes en forventning om store økonomiske gevinster på kort tid. Rygter om udstykningsmuligheder i begyndelsen af 70'erne satte rigtig gang i opkøbene. Hidtil er alle planer dog strandet på uenighed mellem de mange lodsejere indbyrdes.

   Mols er det område i Østjylland, hvor der ligger flest sommerhuse, men alligevel er myndighederne interesseret i at få bygget endnu flere. I Ebeltoft kommunes dispositionsplan fra 1972 er Øer-området sammen med 12 andre områder udlagt til sommerhuse, og i 1973 har Århus amt udpeget Øer-området som en mulig placering for et af de 18 kommende feriecentre i amtet.

   Endelig arbejder de forskellige regionplanforslag med flere anvendelsesmuligheder for området.

   Både amt og kommune har altså i de senere års overordnede planlægning holdt en mulighed åben for en eller anden form for feriebebyggelse i Øer.

Men ingen af de omtalte planer er endelige eller bindende for områdets fremtid. Først når regionplanlægningen er afsluttet, kan der blive tale om en egentlig beslutning.

   De forskellige pengemænd har investeret i Øer-området uden at have nogen officiel garanti for den forventede gevinst. Officielt har deres investeringer heller ingen betydning for den afgørelse, som skal træffes for områdets fremtid.

Plan om massiv feriebebyggelse i Øer

I 1975 lod I/S Øer-Strand konsulentfirmaet Møller og Wichmann udarbejde en udstykningsplan for hele området. Der skulle bygges feriecenter, campingplads, marina og udstykkes 40-50 sommerhusgrunde, og ifølge Poul Allentoft »mange andre gode ting«.

   Kommunen og amtet godkendte forslaget, mens Fredningsplanudvalget for Århus amt ikke kunne acceptere den konkrete udstykningsplan. Dog udtalte fredningsplanudvalget sig ikke »principielt imod bebyggelse i området«. Det vil sige, at fredningsplanudvalget var indstillet på at acceptere en vis form for feriebebyggelse - men efter mere skånsomme retningslinjer.

   Denne holdning begrunder udvalget med en gammel udtalelse fra statens kommitterede i byplansager, der i 1968 behandlede en lignende sag om udstykning i Øer-området og ved den lejlighed gav »principiel tilslutning til, at der udlægges et areal til feriebebyggelse i området, men ikke traditionel feriebebyggelse«. Samtidig forlangte den kommitterede dog, at al fremtidig planlægning for Øer-området skulle bygge på princippet om »koncentreret bebyggelse med tilhørende store friholdte naturområder«.

   Konsortiets plan fra 1975 opfyldte ikke disse krav og derfor afslog fredningsplanudvalget at godkende den. Derved gik I/S Øer-Strand glip af en gevinst på henved 3 millioner kroner - det beløb som en hurtig udstykning af 40-50 sommerhusgrunde ville have indbragt efter de gældende priser.

Uopsigelige lejekontrakter opsiges

   »Moralen ligger udenfor min kompetence«. Sådan skrev I/S Øer-Strands advokat, Schytt Poulsen, Ebeltoft, da han den 15. november 1973 opsagde 50 uopsigelige lejekontrakter på fritidsgrunde, der ligger på den jord, som I/S Øer-Strand i 1972 købte af gårdejer Helge Hald.

   I midten af 60'erne lejede 50 mennesker fritidsgrunde af gårdejer Hald. Ejer og lejere indgik uopsigelige lejekontrakter, der blandt andet sikrede lejerne forkøbsret ved eventuelt salg af Halds jord.

   Gårdejer Hald forsøgte at udstykke sin jord, men det lykkedes ikke. Derfor solgte han jorden i 1972 til – som han selv udtrykte det - nogle »ærlige og reelle mennesker, der gennemfører det de setter sig for« Det var Poul Allentoft, Leon Therkildsen og Jeppe Hansen - I/S Øer-Strand. I skødet forpligtede de nye ejere sig tit at respektere lejekontrakterne, og i et brev til de 50 lejere bekræfter de det. Lejerne havde dog ikke - trods deres forkøbsret - fået jorden tilbudt af gårdejer Hald, inden han solgte den til konsortiet.

   Men alligevel opsagde konsortiet lejerne uden varsel i 1973. De 50 billige lejemål var i vejen for konsortiets udstykning, som krævede en samlet plan for hele området. Salg af jord er også en bedre forretning end udleje af jord.

   Lejerne ville ikke acceptere opsigelsen og gik over til at deponere lejen på en spærret konto hos advokat Schytt Poulsen. Det har de nu gjort siden 1973 og ejerne har hævet pengene og brugt dem til at betale renter og afdrag og ejendomsskatter med.

   I dag ved lejerne ikke om de er købt eller solgt. De føler sig derfor grundigt holdt for nar af konsortiet, som bruger deres penge uden at indrømme, at op sigelsen af kontrakterne hverken juridisk eller moralsk er korrekt.

Planstyrelsen afgør million-gevinst

   Da I/S Øer-Strand og andre begyndte at købe jord i Øer-området, var det en investering ud i den blå luft.

   Området ligger i landzone - som naturområde - og zonemyndighedernes planlægning for den jord, som I/S Øer-Strand i dag ejer, giver ikke mulighed for at opføre sommerhuse. Hvis der skal laves om på den nuværende status, skal der vedtages en kommunal lokalplan, som ændrer Øer fra natur til sommerhusbebyggelse. Og først når Planstyrelsen - som er øverste myndighed i alle spørgsmål om planlægning - har godkendt lokalplanen, ligger der en bindende og gyldig afgørelse for områdets fremtid. Først da vil det vise sig om I/S Øer-Strand skat have den store økonomiske gevinst.

Ingen ret til udstykning

   I 1968 gav statens kommitterede i byplansager »principiel titslutning til, at Der udlægges et areal til feriebebyggelse i Øer«. Men denne hensigtserklæring er ikke noget bindene tilsagn om at godkende en udstykningsplan, og den blev givet på et tidspunkt, da ingen kunne forudse den voldsomme udvikling på sommerhusområdet.

   Rent faktisk er der foretaget mange udstykninger i de sidste ti år, og en stor del af disse grunde er endnu ikke bebygget.

   Da vi i 1970 fik by- og landzoneloven, der opdeler det åbne landskab i by-, land- og sommerhuszoner, var mange grundejere utilfredse med, at netop deres jord ikke blev placeret i sommerhuszone, med mulighed for de store fortjenester. Disse mennesker havde dengang ret til at rejse erstatningssag mod zonemyndighederne, og en sådan sag var betingelsen for senere at kunne gøre krav på udstykningstilladelser.

   Øer-området blev placeret i landzone, og der var ingen, der protesterede.

   Hverken de tidligere ejere eller konsortiet rejste krav om at få området udlagt som sommerhuszone, og derfor har de i dag ikke nogen juridisk ret til at få Øer-området udstykket. Tidspunktet er forlængst forpasset!

Amtsborgmesteren vil bevare Øer.

   I efteråret 1977 ser det ud til, at I/S Øer-Strand var ved at opgive håbet om den store udstykningsgevinst. Man forsøgte at sælge området til Århus amt, som dog afslog tilbuddet.

   Amtsborgmester Robert Svane Hansen bekræfter, at amtet er interesseret i at købe Øer-området. Man ønsker at bevare det som naturområde i amtet, men man kan ikke betale de to millioner kroner, som konsortiet forlanger.

   Amtet er stadig interesseret i at bevare Øer-området som det er i dag på grund af de store naturværdier. Og amtsborgmesteren mener, at der er interesse i en fredning af området.

I/S Øer-Strand taber modet.

   Kravet om en samlet udstykningsplan, problemerne med at få godkendt planer, betingelsen om samlet bebyggelse med store friholdte naturområder. De komplicerede ejerforhold og gruskompagniets graverettigheder i området frem til år 2033, er baggrunden for, at konsortiet forsøgte at sælge jorden til amtet.

   Man er nu ved at opgive håbet om den hurtige gevinst og forsøgte derfor at slippe af med jorden. Efter amtets afslag solgte ejendomsmægler Leon Therkildsen sin part i I/S Øer-Strand til sine to kompagnoner. Therkildsen var træt af at vente på at få noget ud af sin investering og ville nu ud af det hele.

   I/S Øer-Strand ligger med jord for millioner - jord der stiger i pris fra dag til dag. Men jord som de indtil videre ikke kan udstykke til sommerhuse.

   Vi har ingen konkrete planer for områdets fremtid, indrømmer Poul Allentoft fra konsortiet, og med de komplicerede ejerforhold vil det nok være umuligt at blive enig om en samlet udstykningsplan. Så foreløbig får området lov til at ligge hen som natur.

   Graverettigheder og udgravede områder

   Streg: det område, som Århus Sten' og Gruskompagni har gravningsrettigheder på frem til år 2033. Efter den nye råstoflov skal rettighederne dog fornys i 1988.

   Skravering: dei område, som var udgravet i november 1974, da Aarhus Sten- og Grus' kompagni indstillede ralgravningen i Øer.

   Kompagniet mangler stadig at grave på ca. en triedjedel af det samlede område, hvortil man har rettighederne frem til år 2033.

Trævækst i Øer-området

   Skravering: større sammenhængende trævækst.

   Omkring de mange vandhuller og småsøer, som ralgravningen har skabt, er der i dag tætte krat af birk, pil og bævreasp. Disse krat giver levemuligheder for mange småfugle.

   Øer Plantage fra Rane Ladegårds voldsted til Hassenør består fortrinsvis af eg og fyr, og i sommerhusområderne dominerer de mørke fyrretræer. I Elsegårde Skov vokser ask, ahorn, røn og rødel.

   I 1974 indstillede man ralgravningen i Øer-området, men det gamle ralværk ligger der stadig

Tekst under billede af
Jørgen Laursen er en kyndig ornitolog, og han har i mange år studeret fuglelivet i Øer-området.

Ornitologiske interesseområder

Skravering: områder med tætte eller sjældne fugleforekomster

Botaniske interesseområder

Skravering: områder med særlig mange verdifulde planter.

Strandkvaliteter

Cirkel (stor): god badestrand.

Cirkel (lille): middelgod strandkvalitet.

Prik: dårlig badestrand.

Strandvoldssystemet i Øer-området

Streg tyk): kystlinien i Litorina-tiden efter sidste istid for ca. 12.000 år siden.

Streg (tynd): strandvoldssystemet, som er opbygget siden istiden, og som stadig er i vækst ved Gåsehage.

Ralgravning har dog ødelagt en stor del af det interessante system af strandvolde, og Vestensø er i dag afvandet.

Graverettigheder og udgravede områder

Streg: det område, som Århus Sten- og Gruskompagni har gravningsrettigheder på frem til år 2033. Efter den nye råstoflov skal rettighederne dog fornys i 1988.

Skravering: det område, som var udgravet i november 1974, da Århus Sten- og Grus'

kompagni indstillede ralgravningen i Øer.

Kompagniet mangler stadig at grave på ca. en tredjedel af det samlede område, hvortil

man har rettighederne frem til år 2033.

Bebyggelse i Øer-området

Skravering: bebyggede sommerhusgrunde.

Cirkel: helårsbebyggelse.

I det nordlige sommerhusområde er der stadig mange ubebyggede grunde, mens det sydlige og det østlige område er næsten fuldt udbygget.

Selve Øer-området er så godt som friholdt for heIårsbeboelse.

Mange mennesker har fundet et fristed i Øer-området, og sommerhusejerne ønsker ikke naturen spoleret af endnu flere huse.

Pilgaard Andersen er en af de mange, som lejede en fritidsgrund i Øer i midten af tresserne. Han har lagt et stort arbejde i at beplante sin grund, men der sker systematiske tyverier af hans træer, og konsortiet I/S Øer-Strand vil have ham ud. Men Pilgaard Andersen fastholder stadig, at han har kontrakt på lejemåIet og deponerer derfor sin grundleje hos en advokat.

Ejendomsforholdene i Øer

Streg (tyk): arealer udlagt til sommerhusbebyggelse ifølge lov om by- og landzoner.

Streg (tynd): opdelingen i særskilte matrikler af Øer-området.

Det fremgår tydeligt, at ejendomsforholdene i Øer-området er yderst komplicerede. Området er opdelt i  et meget stort antal matrikler, hvoraf I/S Øer-strand ejer ca. en trediedel.

Resten er spredt på mange lodsejere.

Bebyggelse i Øer-området

Skravering: bebyggede sommerhusgrunde.

Cirkel: helårsbebyggelse.

I det nordlige sommerhusområde er der stadig mange ubebyggede grunde, mens det sydlige og det østlige område er næsten fuldt udbygget.

Selve Øer-området er så godt som friholdt for heIårs beboelse.

By- og landzoner i Øer

Skravering (lodret, tæt): arealer udlagt til sommerhusbebyggelse ifølge lov om by- og landzoner, Skravering' (lodret, tynd): beskyttelseszone på 300 meter omkring skove. Indenfor denne zone må der ikke bygges.

Skravering (vandret): beskyttelseszone på 100 meter ved strande. Indenfor denne zone må der ikke bygges.

Hertil kommer et nyligt udsendt landsdirektiv fra miljøministeriet, som stopper sommerhusbyggeri indenfor en afstand af tre kilometer fra kysterne. Århus amtsråd har dog taget forbehold overfor dette direktiv for en række områder i amtet, bl.a. Øer-området.

» Vi finder det utilstedeligt, at kortsigtede gevinster skal kunne retfærdiggøre ødelæggelse af nogle af de meget sparsomme rester af natur«.

Aarhus Sten- og Gruskompagnis sorteringsanlæg ved Øer.

Her gravede man fra midten af 1920'erne sten og grus til bl.a. betonstøbning.

Aarhus Sten- og Gruskompagni havde sit hovedsæde i Århus, og leverede stenmateriale til en række af de større østjyske byer.

Gravemaskine i arbejde o. 1925.

Sporene efter den omfattende grusgravning, der fandt sted i mellemkrigstiden, er stadig synlige i landskabet.

Sorteringen af grus og sten i bestemte størrelser (bl.a. »singels« og »nøddesten«) var en forudsætning for at materialet kunne bruges til betonstøbning.

» «

Aarhus Sten- og Gruskompagnissorteringsanlæg ved Øer.

Her gravede man fra midten af 1920'erne sten og grus til bl.a. betonstøbning.

Aarhus Sten- og Gruskompagni havde sit hovedsæde i Århus, og leverede stenmateriale til en række af de større østjyske byer.